Stillingsansøgning til Uldum Højskole

Kbh. 5/10 1982

Til Uldum Højskole.

Endnu varm efter et inspirerende ophold hos Jer som gæstelærer, sætter jeg mig ufortrødent til at skrive denne ansøgning om at blive ansat som lærer på Uldum Højskole. Når jeg siger “ufortrødent”, er det ikke, fordi det er nogen nem beslutning, men fordi jeg er blevet overbevist om, at jeg gerne vil være højskolelærer. Som nogle af jer vil, vide, var jeg med min kone, Bente, og vore to piger på familiehøjskolen i sommer. Det var en god oplevelse for os alle sammen, og da vi hørte om den ledige stilling, blev vi enige om, at jeg skulle søge den. Dvs. Bente støttede mit ønske, og pigerne godtog det for min skyld. Mit sidste ophold hos jer har yderligere bekræftet mig i mit forsæt.

Det er egentlig det væsentlige, jeg har at sige om min ansøgning. Jeg søger ikke bare for at få et job. Et sådant kan man blive nødt til at tage og skal endda være glad til, hvis man får det. Men der er meget, der binder os til København, og vi har hidtil kunnet klare os der under skiftende vilkår. Jeg søger stillingen, fordi jeg er parat til en ny begyndelse som højskolelærer. Vi har desuden set, at stedets børn trives i miljøet, og det giver os grund til at tro, at vore også vil komme til det. På længere sigt kunne Bente nok også ønske at blive knyttet til højskolen på en eller anden måde, men hvis jeg får stillingen, kommer jeg foreløbig alene. Børnene har deres skole og Bente sit arbejde, og alt det kan vi ikke opgive på en gang. Det vil derfor passe mig fint at få det lille gule hus som ungkarlelejlighed så længe. Hvad ansættelsestidspunktet angår, kan jeg begynde når som helst, men jeg vil, helst vente længst muligt. Jeg er pr. 1/l0 ansat på Historisk Institut i et ni måneders forskningsprojekt om Hørup. Det binder mig ikke, da det er et jobtilbud, men jeg er glad for det.

Jeg er selvfølgelig klar over, at jeg kun kender højskolen fra solsiden, og at der foruden de festlige sommerkurser også er vinterens hverdag. Men jeg er parat til at tage min tørn. Jeg er også klar over at jeg i givet fald vil få meget at lære og at indleve mig i, men det er jeg kun glad ved. Jeg hæfter mig i den henseende mere ved fordringens forudsatte løfte om at I vil give mig mulighed for det. På det grundlag vil jeg gerne slutte pagt med jer, som det hedder på gammelnordisk uldumsk.

Venlig hilsen Karsten Thorborg